Producenten og området

Altos Las Hormigas

Huset blev startet i 1995 af en gruppe italienske vinbønder, der ville prøve lykken i det sydamerikanske og se, hvad de kunne få ud af druen, Malbec. Dette viste sig at være en af deres bedste beslutninger nogensinde, og i dag er Altos Las Hormigas kendt for sine store, mørke og fyldige vine, der vinder anerkendelser fra alle verdenshjørner. Man har på meget kort tid formået at nå den absolutte elite, når det gælder produktionen på Malbec.
Siden 2006 har Altos Las Hormigas fokuseret på jordbundsforhold præget af kalk for at produere Malbecvine i høj kvalitet. Teamets ekspertise og erfaring har ført dem til Uco-dalen, hvor bjergskråninger og kalksten skaber de gode betingelser for at dyrke vin med lagringspotentiale, der udtrykker terroir i sit særpræg.
Fokusset fra Altos Las Hormigas på at udtrykke terroir går selvfølgelig igen i skabelsen af vinene. Her behandles druerne så lidt som muligt for at bevare det stærke terroirudtryk. Derfor giver de vinene neutralt fad, naturligt gær, og tilsætter få sulfitter ligesom de sigter mod en lav alkoholprocent ved at høste så tidligt som muligt.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og fåspændende nyheder før alle andre

Vær den første til at modtage unikke tilbud, nyheder og inspiration - serveret direkte i din indbakke.

Du er nu tilmeldt.

preloader