Producenten og området

Tenuta Schiavon

Tenuta Schiavons lidenskab for landbrug har en lang historie med tidligere generationer, som før har dyrket og elsket jorden, markerne og landet!

Det hele startede i 1984, da faren, Giuseppe, blev utrolig glad for en frugt der på det tidspunkt var helt ny på de italienske borde - nemlig kiwien. I 1999 fandt generationsoverdragelsen af virksomheden sted. Markene, dyrket med kiwi, udvides og et skridt tages i retning af en virksomhedsdiversificering, der er stærkt ønsket af Filippo som arving til sin fars kiwimarker. De beslutter, at landet også skal bruges til at dyrke vin – mere bestemt; "Glera"-druer.
Tenuta Schiavon, er beliggende i Treviso-området ved foden af Montello. Treviso-området (klassificeret D.O.C) er en provins, der historisk er velegnet til produktion af kvalitets Prosecco. Den strækker sig over et fladt område på ca. 30 hektar, der anvendes til dyrkning af Glera-druer, en oprindelig vinstok, hvorfra Prosecco er født samt kiwi af Hayward-kvalitet. Klimaet er generelt tempereret: Området er beskyttet af Alperne mod nord og opvarmes mod øst af vinde fra Adriaterhavet, der mildner sommertemperaturen og forårsager nedbør, der giver helt optimale betingelser.

I slutningen af sommeren er området præget af stærke temperaturvariationer mellem dag og nat, som muliggør udvikling af aromatiske stoffer i de modne druer. Jorden består hovedsageligt af mørk rødbrun ler, den er rig på mineraler og mikroelementer. Dens særlige struktur kombineret med den heldige klimatiske eksponering skaber optimale forhold til dyrkning af vin og frugt af høj kvalitet.

Prosecco D.O.C skal, for at blive defineret som sådan, fremstilles efter meget specifikke regler. Desuden skal produktionen ske inden for et specifikt geografisk område, der er kendetegnet ved særlige miljøforhold. Sammen med Glera anvendes op til maksimalt 15% andre sorter: Verdiso, Bianchetta Trevigiana, Perera, Glera long, Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio og Pinot Nero.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og fåspændende nyheder før alle andre

Vær den første til at modtage unikke tilbud, nyheder og inspiration - serveret direkte i din indbakke.

Du er nu tilmeldt.

preloader